Alt det praktiske » Vedtægter » Æresmedlems regulativ

Brevlogo.jpg
Æresmedlems regulativ

til vedtægter for Tingsted Gymnastikforening.

 

Kriterier for udnævnelse og optagelse som æresmedlemskab af Tingsted Gymnastikforening.

 

Som æresmedlem kan udnævnes en person der gennem sit virke og engagement over en længere årrække har gjort en særlig eller ekstraordinær indsats til gavn for Tingsted Gymnastikforening og dennes medlemmer.

 

Det være sig på baggrund af en periode med en stor og særlig indsats for foreningen:

- Udvist en længerevarende interesse for foreningens liv

- Have været eller er en markant personlighed i Tingsted Gymnastikforening

- På værdig vis have repræsenteret foreningen

- Have virket på lederplan (eller været medlem) i en usædvanlig lang periode

- Ved sin indsats have sat sig spor i foreningens historie

- Har udført et enestående frivilligt arbejde i klubben

 

Der kan udover disse kriterier udnævnes personer som gennem vor forening har ydet klubben en særlig velvillighed eller begunstigelse.

Indstilling af personer til æresmedlem kan komme fra alle afdelinger eller klubbens medlemmer. Bestyrelsen behandler en gang årligt alle indstillinger i januar/februar, således at hæderen/udnævnelsen kan foretages på førstkommende generalforsamling. En person der er blevet udnævnt til æresmedlem af foreningen tilbydes og inviteres til foreningens årlige generalforsamling.

 

Æresmedlemmer er kontingentfri, har stemmeret på generalforsamlinger og deltager vederlagsfrit i foreningens arrangementer og mærkedage. Som æresmedlem opnår man et særligt diplom, der bekræfter udnævnelsen, en nål med foreningens logo og en buket blomster/vin og chokolade ved udnævnelse.

 

Hvis et æresmedlem udtaler sig krænkende eller taler nedsættende om Tingsted Gymnastikforening vil dette blive behandlet i bestyrelsen, som i sådanne tilfælde suverænt kan afgøre om personen vil blive frataget sit prædikat som æresmedlem.

 

Regulativet vedtages årligt af bestyrelsen.

Godkendt på bestyrelsesmøde den 11. maj 2016

 

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Tingsted Gymnastikforening | tgbestyrelse@gmail.com | mobil. 20 82 23 78